Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Halsnæs Kommune
Referat af generalforsamling
Tirsdag den 19. marts 2024 kl. 19:00 i Halsnæs Medborgerhus, Nørregade 61, 3390 Hundested
DAGSORDEN:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Bestyrelsens beretning v/formand Ole Poulsen.
4. Fremlæggelse af revideret regnskab for 2023 og status v/kasserer Leif N. Jeppesen.
5. Fremlæggelse af budget for 2024, herunder fastsættelse af kontingent v/Leif N. Jeppesen.
7. Behandling af indkomne forslag (skal være formanden skriftligt i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen).
8. Valg af
Jørgen Lassen, Tonny Wendt Jensen og Leif Normann Jeppesen er ikke på valg
9. Valg af revisor: Jørn Møller
Valg af revisorsuppleant: Poul Eriksen
10. Eventuelt.
Ad 1: Henning Hansen blev valgt og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig.
Ad 2: Leif Normann Jeppesen blev valgt.
Ad 3: Formanden gennemgik kort den skriftlige beretning, men nævnte supplerende en mail fra Anja Rosengreen om nordmoleprojektet i Hundested – ”Horisonten” – hvori hun oplyste, at der netop er ansat en projektchef, Jacob Frische, og at ”hun er meget positiv (men ikke naiv ;-))”.
På spørgsmål om bevaringsværdige huse svarede formanden, at vi ønskede, at SAVE 4–bygningerne også blev omfattet – som i størstedelen af de øvrige kommuner – og at vores argument blandt andet var, at ejerne af husene som regel ikke var modstandere af kategoriseringen, hvilket politikere havde brugt som argumentation, da beslutningen om at standse ved SAVE 3-bygninger blev truffet. Også spørgsmål om fredede bygninger mv. og bevaringsværdige lokalplaner i bl.a. Lynæs blev drøftet.
Ad 4: Regnskab og status blev fremlagt og godkendt.
Ad 5: Budget 2024 med uændret kontingent blev fremlagt og godkendt. Danske Bank har hævet gebyrer for foreningens konto væsentligt – men foreløbige erfaringer viser at det er tvivlsomt, om det kan blive meget billigere!
Ad 7: (pkt. 6 var indsat ved en beklagelig fejl) Der var ikke indkommet forslag til behandling.
Ad 8: Ole Poulsen, Bengt Sørensen, Henning J. Nielsen, der tidligere var indtrådt i bestyrelsen som suppleant, og Kuno Pedersen blev valgt – Kuno for 1 år.
Der var ingen kandidater til suppleantvalg, så det blev besluttet at fortsætte uden – med en opfordring til alle om at overveje hvordan foreningen kunne forøge interessen for at være med i foreningens aktive virke.
Ad 9: Jørn Møller og Poul Eriksen blev genvalgt
Ad 10: Henning Hansen orienterede om sit arbejde med at sikre lovligheden i det store oplæg af flisbunker i Hundested Havn og flishugningen, der gav mange gener i form af støv og støj – herunder måske også helbredstruende. Også spørgsmålet om brugen af flis til opvarmning var klimaneutral, når henses til de omfattende transporter af træstammer, flis og maskiner til bearbejdningen deraf. Orienteringen om hans indsats er vedlagt som bilag. Den nye bestyrelse opfordres til at arbejde videre med problemet i overensstemmelse med foreningens formålsbestemmelse.
Leif Jeppesen redegjorde for sin aktindsigt i kommunens korrespondance med Hundested Havn om udviklingen af havnens grunde til hotel-, kontor og lejlighedsbyggeri, der i stort omfang ville betyde 2- og 3-etagebyggeri med en forhøjelse af niveauet ud mod strandvejen på 1½ meter, så der blev mulighed for en nedsænket parkeringskælder under en stor del af bygningerne.
Byrådet godkendte i december 2023, at administrationen kunne arbejde videre med en lokalplan mv., der ville gøre det muligt at opføre et strandhotel på det grundareal, hvor havnen i øjeblikket tjener penge på parkering, og derved vil blive placeret umiddelbart foran det fredede badeområde ”Trekanten”. Strandhotellet er planlagt i op til 3 etager og med op til 10.000 m2 etageareal – svarende til 150 – 200 hotelværelser, men opdelt i mindre bygningsenheder.
Havnens planer for udbygningen kan derudover sammenfattes således:
1: Midtermolen (”kulturkajen”): Mulighed for højere og større bygninger.
2: Havnehytterne og parkeringspladserne nedlægges, der anlægges en ny plads og legeplads. Derved bliver der plads til at opføre 2.000 m2 bygninger på 3 etager, med butikker i stueetagen og kontor- og ferielejligheder på 1. og 2. sal.
3: Afkortning af jernbanen og flytning af amtsvejen mod syd.
4: Opfyld i en del af havnen og etablering af helt nyt færgeleje med plads til 2 nye færger, nye opmarchbåse og parkeringspladser samt ny servicebygning i 2 etager.
Tegninger og kort vedlægges som bilag til referatet.
Henning Nielsen foreslog i sammenhæng med erfaringerne fra udviklingen af Konvalvej fra naturområde til boligområde og forskellen mellem de oprindelige arkitekttegninger og det nu opførte byggeri, at bestyrelsen overvejede et mere aktivt samarbejde med andre aktører og foreninger (herunder kommunen og Danmarks Naturfredningsforening) om den overordnede planlægning af kommunens udvikling, så man kunne drøfte dilemmaerne i forbindelse med ønsket om flere boliger til tilflyttere uden at inddrage yderligere landskabelige værdier og uden nyopførelse af alt for høje og kompakte byggerier.
Hundested den 23. marts 2024
Referent: Dirigent
Bilag 1:
Aktiviteter i forbindelse med flishugning på Hundested Havn
7. august 2023 Spurgt beredskabet om godkendelsen til opbevaring af flis fra 2019, stadig er gældende, for det ser ikke ud til de bliver overholdt.
23. august Anmoder om agtindsigt i tilladelserne til oplagring af flis, og aktindsigt i rapporterne fra de sidste tilsyn.
13. september Rykker for svar på aktindsigt, og får svar om at der ikke er givet nogen nye tilladelser siden 2019. Sidste tilsyn var 7/3 -2023, og på det tidspunkt var der kun lidt flis og alt OK.
18. september Beredskabet bliver gjort opmærksom på at tilladelserne til oplagring af flis bliver overtrådt på mange punkter. Fx er det store område hvor der før lå sten og grus er ulovligt fyldt op med flis. Der anmodes om fornyet tilsyn fra Beredskabet.
29. september Beredskabet udfører nyt tilsyn, og konstaterer at Baltic Shippings oplag er ulovligt, og de får besked på at redegøre for forholdene.
18. oktober Anmoder beredskabet om aktindsigt i de nyeste tilsynsrapporter, og får en sang fra de varme lande. Der kræves yderligere sagsbehandling!
31. oktober Beredskabet retter i dag henvendelse til Baltic Shipping om at de skal igangsætte en lovliggørelse af oplaget
20. november. Der er ikke sket nogen synlige ændringer på det ulovlige oplag. For at forsøge at sætte lidt skub i sagen, rettes der henvendelse til FAA om forholdene på havnen.
29. december Artikel i FAA om ulovligt flis-oplag på havnen.
10. januar 2024 Der rettes igen henvendelse til Beredskabet da der stadig ikke sker noget nyt på havnen. Beredskabet svarer at de er i kontakt med de to firmaer!
17. januar Borgmesteren meddeler By og Land at kommunen fører ”intensiveret tilsyn med flisoplaget” på havnen. Havnen skal udarbejde ny VVM-ansøgning der bla. Skal omhandle flishugning.
29. januar Der søges aktindsigt i de målinger der er foretaget i forbindelse med de intensiverede tilsyn kommunen har udført.
8. februar Kommunen skriver at de ikke har foretaget målinger! Men ved besøg på stedet har man konstateret at generne fra flishugningen er så små at de ikke overskrider lovgivningen, for man kan ikke se støv, man kan ikke høre flishuggeren i boligområdet og der er kun en svag lugt.
13. februar Der anmodes om aktindsigt i kommunens tilsynsrapporter fra havnen
20. februar De modtagne tilsynsrapporter viser at der i 2023 og 24 har været udført 21 tilsyn. I 18 af tilfældene har flishuggeren ikke været aktiv!!
27. februar Svarer kommunen at støv og skimmelsvampe-sporer ikke kan ses med det blotte øje, og for at kunne vurdere støj skal maskinerne køre. Giver forslag til et institut (FORCE) der kan udføre konkrete målinger på støv og støj og lugt.
28. februar Kommunen svarer at de vil give de to firmaer påbud om:” at undersøge støvdannelsen og –spredningen samt støjforholdene ved flisning af træstammer nærmere.”
Bilag 2:
Vær med til at finde årets bedste
bygning
Der er tradition for at By og Land Halsnæs årligt præmierer en
bygning, som skiller sig ud fra mængden. Vi ønsker igen i år at fortsætte den gode
tradition Alle kan komme med forslag. Man kan foreslå både nyt og gammelt -
f.eks. et hus i ny og spændende arkitektur, som er godt tilpasset omgivelserne,
eller en begavet ombygning og sammensætning af nyt og gammelt i overraskende
sammenhænge. Det kan også være et stykke gammel bygningskultur, som år efter år
er nænsomt vedligehold til glæde for forbipasserende. Huset skal blot være eksempel på god
byggeskik og ligge i Halsnæs Kommune.
Formålet med præmieringen er at give anerkendelse til
husbyggere eller husejere, som har gjort en særlig indsats for bygningskulturen
og at gøre opmærksom på de rigtig mange fine huse, som gør Halsnæs til et bedre
sted at bo og et kønnere sted at besøge. Foreningen ønsker at sætte fokus på
bevaringsværdige huse i kommunen. Det har stor betydning for mange andre end
den enkelte husejer, hvordan bygningsarven bevares og udvikles.
By og lands bygningspræmiering har fundet sted 12 gange.
Tidligere har foreningen præmieret bl.a. om- og tilbygning af Halsnæs Bryghus i
Hundested, restaurering af Strandgade 12 i Frederiksværk og den nyere
bebyggelse, Arresøparken i Vinderød, et af de oprindelige sommerhuse i Liseleje,
samt den fine Ølsted Kro. Sidste år var det biografen i Hundested, som lokale
ildsjæle har fået op at køre, så den i dag står som et kulturelt samlingssted i
Hundested
Vinderen får ikke en kæmpe præmie. Ud over æren får man diplom og plakette med By & Lands logo til at sætte op på facaden.
Kom med forslag
Enhver kan komme med idéer til, hvilken bygning der
fortjener årets påskønnelse. Det er også tilladt at pege på sit eget hus.
Send helst foto med, og giv en begrundelse for, hvorfor
bygningen bør præmieres. Forslag sendes senest fredag den 18. september 2023 pr. mail til byogland.halsnaes@gmail.com. Præmieringen
vil finde sted den 07. oktober 2023.
Se mere om foreningens aktiviteter på hjemmesiden, www.byogland-halsnaes.dk
OBS: Bedes
overført ved bankoverførsel eller MobilPay – vi vedlægger ikke mere
giroindbetalingskort!
Reg.nr.:
1551 – kontonr.: 2457385 eller
MobilePay
til kassererens tlf.: 25744417.
Kontingenter 2023:
Almindeligt
medlemskab:
250
kr.
Medlemskab –
samboende – begge har stemmeret:
350
kr.
Firmamedlemskab
– giver ret til annoncering mv.
500
kr.
Medlemmer
indmeldt i 2023:
100
kr.
Beløbet
bedes indbetalt/overført senest fredag den 26. maj (lige før pinse!)
Men gør det nu hellere med det samme – mens du husker det!!!
Hvad får jeg
for kontingentet?
Kontingentet sikrer dig fortsat medlemskab af
foreningen By og Land Halsnæs med følgende fordele:
Dit medlemskab er med til at styrke foreningens
formål, og vi opfordrer til, at så mange medlemmer som muligt deltager aktivt i
den faktiske udmøntning deraf – ved at møde frem til foreningens arrangementer,
ved at skrive eller maile forslag, kritik osv.: byogland.halsnaes@gmail.com
Bestyrelsen har
efter generalforsamlingen konstitueret sig således:
Ole Poulsen (formand), Jørgen Lassen
(næstformand), Leif Jeppesen (kasserer og sekretær), Susan Åxman Petersen
(suppleant-sekretær), Ole Mørkegård, Tonny Wendt Jensen og Bengt Sørensen.
Suppleant: Henning Johannes Nielsen.
Se formandens beretning på
generalforsamlingen nedenfor og referatet derfra på hjemmesiden, www.byogland-halsnaes.dk.
Bestyrelsens øvrige fokuspunkter for det kommende år
er blandt andet:
Udviklingen
af Hundested by og havn – herunder nordmolen. Se evt. pkt. 270 i Dagsorden
(halsnaes.dk)
Byggeri
ved INoord – Frederiksværk. Se evt. pkt. 271 i Dagsorden
(halsnaes.dk)
Opfyld
ved DeNova, Frederiksværk (slaggemolen mv.) Se evt. pkt. 275 i Dagsorden
(halsnaes.dk)
Udviklingsaftale
omkring Højbjergområdet. Se evt. pkt. 257 i Dagsorden
(halsnaes.dk)
Ny
lokalplan for Frederikssundsvej 15, Kregme. Se evt. pkt. 274 i Dagsorden
(halsnaes.dk)
Lokalplan
for Kregmehusene – syd. Se evt. pkt. 272 i Dagsorden
(halsnaes.dk)
Bebyggelsen Rasmussens Have i Hundested (tankstationen ved Amtsvejen). Se evt. pkt. 129 i Dagsorden (halsnaes.dk)
Generelt
vedrørende kommunens dispensationer fra lokalplaner mv (se fx sagen vedrørende
”Solskin” i Liseleje)
Hvis i har forslag til andre emner eller har tid og lyst til
at deltage i bestyrelsens arbejde omkring sagerne, er i velkomne til at skrive
til vores mailadresse: Byogland.halsnaes@gmail.com.
Halsnæs Medborgerhus, Nørregade 61, 3390 Hundested
I fortsættelse af generalforsamlingen orienterede Peter Heltoft Schaarup, chef for By og Miljø, om projektet
for Havnebyen Hundested og Stålsat by-projektet i Frederiksværk. Se de plancher, han viste, HER.
Se referatet fra generalforsamlingen HER.
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Bestyrelsens beretning v/formand Ole Poulsen.
4. Fremlæggelse af revideret regnskab for 2022 og status
v/kasserer Leif N. Jeppesen.
5. Fremlæggelse af budget for 2023, herunder fastsættelse
af kontingent v/Leif N. Jeppesen.
7. Behandling af indkomne forslag (skal være formanden
skriftligt i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen).
8. Valg af
·
Bestyrelsesmedlemmer:
o
Jørgen Lassen
o
OLe Mørkegaard
o
Tonny Wendt Jensen
o
Leif Jeppesen
Susan
Åxman, Ole Poulsen og Bengt Sørensen (suppleant for Steen Lindeblad) er ikke på
valg.
·
Suppleant(er)
9. Valg af revisor: Jørn Møller
Valg af revisorsuppleant:
Poul Eriksen
10. Eventuelt.
Bestyrelsen for By og Land Halsnæs har drøftet kommunens svar på
vores kritik af behandlingen af byggeplanerne på P-pladsen ved I Noord
(Frederiksborg Amts Avis 13.1.23 og "Gulvmåtten" 17.1.23). Og vi må
fastholde, at byrådsflertallet og forvaltningen ikke har varetaget
fællesskabets interesser tilfredsstillende i denne sag. Man har ladet sig
besnakke til at godtage et unødvendigt stort projekt i stedet for at stille
krav om tilpasning til byens bygningsmiljø.
Af borgmesterens svar må man udlede, at han finder det vigtigst at varetage
bygherrens økonomiske interesser. Hans argument for at "vende pilen
opad" og arbejde for et byggeri i fire etager i stedet for de oprindeligt
fastlagte to, er således, "at realiseringsmulighederne kræver en vis
volumen på byggeriet". Har borgmesteren eller byrådet fået forelagt et
troværdigt budget og overslag, og er det blevet vurderet af sagkyndige? Og er
det bygherrens eller borgernes interesser, de folkevalgte skal varetage?
Lederen af Plan og Byg udtaler, at der er "almindeligt", at bygherres
arkitekt kommer med det første udkast til et lokalplanforslag, og at der er
lavet mange ændringer senere. Hertil må man sige, at ændringerne er små og rent
kosmetiske. Og ingen ved bedre end forvaltningen, at den slags detaljer, når først
byggeprocessen kører, ofte bliver "glemt" eller ændret ved
dispensation. Kardinalpunktet i vor kritik glider man uden om: Forvaltningen
har på intet tidspunkt sat spørgsmålstegn ved, at bygherren konsekvent opererer
med planer om at bygge et hus, der har dobbelt så mange etager som den da
gældende kommuneplan foreskrev, og som et 100 % enigt byråd stod bag.
Vi efterlyser derfor stadig et svar på, hvorfor kommunen er vendt på en
tallerken i denne sag, Eller bedre: At kommunen besinder sig og stiller krav om
nedskalering og arkitektonisk tilpasning til det eksisterende miljø i byen i
stedet for at give grønt lys for et alt for stort og højt byggeri på så
fremtrædende et sted.
Venter kommunen måske en større invasion af tilflyttere? I så fald gør vi
opmærksom på, at der i forvejen er hele 537 andre nye boliger på tegnebrættet i
selve Frederiksværk og den nærmeste omegn. Bag rådhuset vil Kim Johansen opføre
250 lejligheder. Hertil kommer 47 lejeboliger på den tidligere Villa Alp-grund
på Torvet, mens der på Kregme skole er
30 boliger på vej. Ved Havnesvinget er en anden bygherre langt fremme med
planer om 35 lejligheder. Endelig er der i Kregme Syd planer om 175 blandede
almene og private boliger i den kommende bebyggelse Kregmehusene.
På den baggrund er det svært at se, hvorfor kommunen skal støtte opførelsen af
yderligere 100 lejligheder i form af Skov(Skjuler)husene ved I Noord, som vil
ødelægge udsigten til byens berømte beliggenhed ved foden af den gamle,
skovkransede kystskrænt.
I lokalplanforslagets visualiseringer har man
behændigt fravalgt ufordelagtige vinkler. F.eks. ved kigget fra Syrevej, hvor
man ganske rigtigt kan se et glimt af skoven bag byggeriet, men det skyldes
kun, at man står præcis ud for passagen mellem centeret og boligerne; blot
20-30 meter længere mod nord havde man overhovedet ikke kunnet se andet end det
nye byggeri.
Til Halsnæs Avis.
På vegne af den samlede bestyrelse i By og Land Halsnæs sender jeg hermed
en pressemeddelelse vedr. det fremlagte
forslag til lokalplan 09.41 for boliger ved I Noord, der for at føje spot til
skade kaldes ved det manipulerende navn "Skovhusene", mens de snarere
fortjener navnet SkovSKJULERhusene.
Må vi bede om en forklaring, byrødder?
Foreningen har indsendt høringssvar i forbindelse med kommunens høring om den nye kommuneplan. Se høringssvaret her:
Foreningen har indsendt høringssvar i forbindelse med kommunens høring om ny lokalplan mv. for Lynæs havn. Se høringssvaret her.
Foreningen har indsendt klage til Planklagenævnet over lokalplanforslaget for Lynæs havn. Se klagen her.
Kære medlem.
19.
april 2022
Så er tiden kommet: Kontingentindbetaling
for 2022:
OBS: Bedes
overført ved bankoverførsel eller MobilPay – vi vedlægger ikke mere
giroindbetalingskort!
Reg.nr.:
1551 – kontonr.: 2457385 eller
MobilePay
til kassererens tlf.: 25744417.
Kontingenter 2022:
Almindeligt
medlemskab:
250
kr.
Medlemskab –
samboende – begge har stemmeret:
350
kr.
Firmamedlemskab
– giver ret til annoncering mv.
500
kr.
Medlemmer
indmeldt i 2022:
100
kr.
Beløbet
bedes indbetalt/overført senest torsdag den 12. maj (lige før Store Bededag!)
Men gør det nu hellere med det samme – mens du husker det!!!
Hvad får jeg
for kontingentet?
Kontingentet sikrer dig fortsat medlemskab af
foreningen By og Land Halsnæs med følgende fordele:
Dit medlemskab er med til at styrke foreningens
formål, og vi opfordrer til, at så mange medlemmer som muligt deltager aktivt i
den faktiske udmøntning deraf – ved at møde frem til foreningens arrangementer,
ved at skrive eller maile forslag, kritik osv.: byogland.halsnaes@gmail.com
Bestyrelsen har
efter generalforsamlingen konstitueret sig således:
Ole Poulsen (formand), Jørgen Lassen
(næstformand), Leif Jeppesen (kasserer og sekretær), Susan Åxman Petersen
(suppleant-sekretær), Ole Mørkegård, Tonny Wendt Jensen og Steen Lindblad.
Suppleant Bengt Sørensen.
Se formandens beretning på
generalforsamlingen nedenfor og referatet derfra på hjemmesiden, www.byogland-halsnaes.dk.
Bestyrelsens øvrige fokuspunkter for det kommende år
er blandt andet:
•
Ny
kommuneplan (høringsfrist
•
Udviklingen
af Hundested by og havn – herunder nordmolen
•
Byggeri
ved INoord – Frederiksværk
•
Opfyld
ved DeNova, Frederiksværk (slaggemolen mv.)
•
Generelt
vedrørende kommunens dispensationer fra lokalplaner mv (se fx sagen vedrørende
”Solskin” i Liseleje)
Bestyrelsen er modstander af den lokalplan for Lynæs
havn, som er i høring - med frist den 22. april 2022.
Som forening har vi indsendt et høringssvar – se HER, men
opfordrer jer til også at indsende personlige høringssvar – uanset om i er for
eller imod lokalplanforslaget.
Svaret kan indsendes her – eller i kan støtte foreningens
svar personligt ved at sende en mail til foreningens mailadresse: By og Land
Halsnæs på e-mail:
senest fredag den 22-04-2022, kl. 12:00 med følgende eller
tilsvarende tekst: ”Undertegnede støtter op om By og Lands høringssvar af
18-04-2022 om Lokalplanforslag 09.8 for Lynæs Havn Navn Adresse” Så ekspederer
By og Land din e-mail videre til Halsnæs Kommune.
Hvis du hellere selv vil skrive direkte til Halsnæs Kommune,
skal det ske til e-mail:
med tilsvarende tekst – og husk navn og adresse.
Du kan også bruge formularen på kommunens hjemmeside:
https://halsnaes.dk/politik/hoeringer-afgoerelser-og-udbud/indsend-hoeringssvar?hearingID=278
Hvis du ikke fuldt ud bakker op om By og Lands høringssvar,
men alligevel synes, at der bør ske ændringer i forslaget til lokalplan, kan du
selvfølgelig skrive dit helt eget høringssvar. Høringssvar direkte til kommunen
skal ske senest fredag den 22-04-2022 inden midnat.
Hvis i har spørgsmål eller bemærkninger til denne
meddelelse, er i velkomne til at skrive til vores mailadresse:
Byogland.halsnaes@gmail.com.
Venlig hilsen
By og Land Halsnæs
Formandens
beretning 2022
Lokalplanforslag for Lynæs Havn:
Den 23. februar blev lokalplanforslaget for Lynæs Havn
sendt i høring. Det skete af et næsten fuld byråd, på trods af betænkeligheder
hos flere byrødder. Betænkelig-lighederne gik bl. a. på udfordringer med
parkeringspladser. Det vender jeg tilbage til.
Lokalforslaget indeholder en mængde aktiviteter, både
eksisterende som nye.
Af eksisterende kan nævnes surfcentret, badeklubben og
selvfølgelig sejlsport.
Af nye aktiviteter kan nævnes, vikingeskibscenter,
overnatningsmuligheder op til 17 hytter, supplerende cafemuligheder (ud over
det allerede eksisterende).
Det medfører naturligvis flere mennesker på stedet, som i
stor udstrækning kommer i bil. Der er imidlertid ikke noget konkret om
p-pladser. Så når havnearealerne er fyldt med biler, vil lokalvejene blive
benyttet til stor gene for beboerne. Den megen aktivitet vil desuden øge
støjniveauet i sommermåneder.
I lokalplanen fremgår, at der har været holdt møder med
aktører i havnen. Der har imidlertid ikke været afholdt et samlet borgermøde.
Vi besluttede derfor i bestyrelsen, at invitere til et møde. Da det gik op for
kommunen, blev der hastigt arrangeret et borgermøde arrangeret af kommunen. Det
afholdes den 23, marts i Gjethuset.
I bestyrelsen synes vi fremgangsmåden har været
kritisabel, og vi har derfor indsendt en klageplannævnet. ( jeg vil ikke læse
op her, men den fremsendte klage kan ses på vores hjemmeside).
Der er høringsfrist til den 2. april, og vi vil indkalde
til borgermøde (ud over kommunens), så alle interesseret er rustet til at sende
insigelse til lokalplanforslaget.
Boligprojekt på P-pladserne ved ‘Noord’.
Ved den sidste generelforsamling skrev, at vi vil følge
på det påtænkte byggeri på parkeringsarealet ved ‘Noord’ i Frederiksværk.
Planerne blev første gang fremlagt i efteråret 2020. Vi havde flere
kritikpunkter, både arkitektonisk, men også volumen, med bygningshøjder op til
16 meter. Servil være bombastisk, og ikke Passe til Frederikværks øvrige
arkitektur. Det tidligere byråd var enige i vores synspunkter.
Deres nu fremlagt et revideret projekt, som ændre lidt på
facadeudtrykket, men bygningsvolumen er det samme. Så nogen væsentlig ændring er
ikke sket.
Vi har derfor søgt aktindsigt. Dokumenterne at kommunen
ikke udfordre bygherre og dennes rådgivere, men tilpasser, det de fremlægger.
Det eneste betænkelig de har er manglende p-pladser. Det planlægger de at løse
med supplerende pladser på krudtværksområdet, det kan være nødvendigt nedrive
gamle bygninger.
Vi (Ole M) har skrevet et notat, som kan læses på vores
hjemmeside.
Kerneaktørgruppen
Som nævnt ved sidste generalforsamling, deltager vi i
gruppen vedr. Hundested Bymidte og Havn. Efter arkitektkonkurrencen er der
valgt et arkitektteam ‘Tredje Natur’
De er gået i gang med arbejdet, som skal ende med en
helhedsplan for Hundested.
Vi har deltaget i et møde. Møderækken er delt op i emner.
Det første møde handlede om turisme. Bl. a. spisesteder, museer, natur,
overnatningsmuligheder mm.
De fleste er enige om, at der mangler
overnatningsmuligheder. Lige nu har vi Hundested Kro, samt havnehytterne. Der
er foreslået et Strandhotel ud mod Trekanten,
hvor der er p-pladser, som en mulighed.
Efter sidste møde fremlagde Hundested Havn en plan, der
indeholder hotellejligheder mm. Det medfører, som de fleste er bekendt at
lejemålet, hvor Vådbinderen og Smeden holde til, er blevet opsagt. Det er
naturligvis utilfredsstillende, at Hundested Havn har sin egen dagsorden
sideløbende, så det sidste ord er ikke sagt her.
Boligprojekt ved konvalvej, Højbjergområdet.
I januar 2022 lagde kommunen en høring for en
dispensation for lokalplanen for boligbyggeriet på grunden ved Konvalvej.
Dispensationen indeholdt ændring af materialer på facader og taget. Der kom ca.
10 indsigelser, incl. By og Land, og som alle opfordrede til at bibeholde
lokalplanens tekst. Det seneste jeg har set er, at de alle er afvist af
administrationen. Dette er endnu et eksempel på borgernes synspunkter bliver
tilsidesat, i forhold til en bygherres ønske om at billiggøre et byggeri. Dette
drejer sig om en 2 år gammel lokalplan,
som pludselig skal ændres.
Kommuneplanen.
Bygningspræmiering 2022.
Hvis i skulle have lyst til at blive medlem i
foreningen, kan i indbetale 100 kr., der udgør kontingent for 2022 for nye
medlemmer. Se også vedlagte brev til medlemmerne herom.
Foreningens bankkonto i
Danske Bank: Reg.nr.: 1551 – kontonr.: 2457385 eller
MobilePay til kassererens
tlf.: 25744417.
Se også foreningens hjemmeside: http://www.byogland-halsnaes.dk/default.htm
Til Halsnæs Kommune har By og Land Halsnæs den 18-04-2022
fremsendt foreningens høringssvar til forslaget til kommuneplantillæg nr. 47 og
lokalplanforslag 09.8 for Lynæs Havn, foråret 2022, jf. vedhæftede pdf-fil.
Vi ser selvfølgelig gerne, at flest mulige borgere bakker op
om høringssvaret. Det kan DU gøre ved at skrive til By og Land Halsnæs på
e-mail byogland.halsnaes@gmail.com
senest fredag den 22-04-2022, kl. 12:00 med følgende eller tilsvarende tekst:
”Undertegnede støtter op om By og Lands høringssvar af 18-04-2022 om Lokalplanforslag
09.8 for Lynæs Havn Navn Adresse” Så ekspederer By og Land din e-mail videre
til Halsnæs Kommune.
Hvis du hellere selv vil skrive direkte til Halsnæs Kommune,
kan det ske til e-mail mail@halsnaes.dk
med tilsvarende tekst – og husk navn og adresse.
Du kan også bruge formularen på kommunens hjemmeside:
https://halsnaes.dk/politik/hoeringer-afgoerelser-og-udbud/indsend-hoeringssvar?hearingID=278
Hvis du ikke fuldt ud bakker op om By og Lands høringssvar,
men alligevel synes, at der bør ske ændringer i forslaget til lokalplan, kan du
selvfølgelig skrive dit helt eget høringssvar. Høringssvar direkte til kommunen
skal ske senest fredag den 22-04-2022 inden midnat.
Med venlig hilsen
By og Land Halsnæs
P.b.v. Jørgen Lassen Næstformand Tlf: 3012 5520
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
BORGERMØDE
I HUNDESTEDHALLEN OM LOKALPLANFORSLAGET FOR LYNÆS HAVN
Tirsdag
den 5. april, kl. 19:00-21:30 afholder foreningen By og Land Halsnæs møde i
Hundestedhallen for kritikere af Halsnæs Kommunes forslag til lokalplan for
Lynæs Havn.
Da
antallet af deltagere er begrænset til cirka 150, skal der ske tilmelding til
mødet senest den 04-04-2022 til byogland.halsnaes@gmail.com med angivelse af
navn og telefonnummer.
Efter
By og Lands opfattelse er lokalplanområdet stærkt udfordret med hensyn til
trafik, parkering, støj, natur og miljø, og derfor bør der ikke lægges op til
yderligere aktiviteter i lokalplanen.
PROGRAM
1.
Introduktion ved Jørgen Lassen, bestyrelsesmedlem i By og Land Halsnæs.
2.
Oplæg fra Hans Rasmussen, formand for fiskerne i Lynæs Havn.
3.
Oplæg fra Jørgen Jacobsen, repræsentant fra Dansk Ornitologisk Forening.
4.
Oplæg fra Olaf Prien, byrådsmedlem for SF.
5.
Oplæg fra Thue Lundgaard, byrådsmedlem for Enhedslisten.
6.
Debat.
7. Pause. Vi håber, at vi kan vise musikvideoen med Lange Lynæs.
8.
Koordinering af høringssvar.
9.
Underskriftindsamlingen.
10.
Kommuneplan, lokalplan og borgerindflydelse. Hvorfor taber vi betydningsfuld kulturarv
og miljø igen og igen? Ved Jørgen Lassen, bestyrelsesmedlem i By og Land.
11.
Udtalelse fra forsamlingen.
Vi
håber at se Jer! Invitér dine venner!
Tilmelding
på mail: byogland.halsnaes@gmail.com
Med
venlig hilsen
By
og Land Halsnæs
Web: http://www.byogland-halsnaes.dk/
Tlf: 30125520
Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Halsnæs
Kommune
Kære medlem af By og Land Halsnæs.
Dato:
1. marts 2022
INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING
Tirsdag den 22. marts 2022 kl. 19:30 i
Halsnæs Medborgerhus, Nørregade 61, 3390 Hundested
DAGSORDEN:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Bestyrelsens beretning v/formand Ole Poulsen.
4. Fremlæggelse af revideret regnskab for 2021 og status
v/kasserer Leif N. Jeppesen.
5. Fremlæggelse af budget for 2022, herunder fastsættelse
af kontingent v/Leif N. Jeppesen.
7. Behandling af indkomne forslag (skal være formanden
skriftligt i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen).
8. Valg af
·
Bestyrelsesmedlemmer: Ved
generalforsamlingen den 7. oktober 2021 blev det besluttet, at bestyrelsen ved
konstitueringen skulle beslutte, hvem der var på valg i 2022. I stedet stiller
bestyrelsen alle medlemmer på valg, idet en del ønsker at udtræde, hvis der er
andre kandidater, der ønsker at opstille.
1)
Bengt Sørensen
2)
Ilse Jeppesen
3)
Leif Jeppesen
4)
Ole Poulsen
5)
Jørgen Lassen
6)
Ole Mørkegaard
7)
Katrine Westby (Indtrådt som suppleant i stedet for Søren
Torensee Hansen- ønsker ikke at
genopstille)
·
Suppleanter
9. Valg af revisor: Jørn Møller (villig til
genvalg)
Valg af revisorsuppleant:
Poul Eriksen (villig til genvalg)
10. Eventuelt.
I forbindelse med generalforsamlingen byder foreningen på
forfriskninger.
Foreningen lægger op til en uformel
snak med medlemmerne om foreningens aktiviteter i fremtiden, herunder:
Ny kommuneplan
Arkitekturpolitik i kommunen
Udviklingen af Hundested, Lynæs og Frederiksværk. Udviklingen i kommunens
havne i Hundested, Frederiksværk og Lynæs – herunder Nordmolen i Hundested
Havn.
Kære
medlem.
31. oktober 2021
Så er tiden
kommet: Kontingentindbetaling
for 2021:
I fortsættelse af vores
”forårshilsen” den 28. marts 2021 beder vi dig nu om at betale kontingentet
fastsat ved
generalforsamlingen. OBS: Beløbet bedes overført ved bankoverførsel eller
MobilPay –
vi vedlægger ikke mere
giroindbetalingskort!
Reg.nr.: 1551 – kontonr.:
2457385 eller
MobilePay til kassererens tlf.:
2574 4417.
Kontingenter 2021:
Almindeligt
medlemskab:
250 kr.
Medlemskab
– samboende – begge
har
stemmeret:
250 kr.
Firmamedlemskab
– giver ret til
annoncering
mv.
500 kr.
Beløbet bedes
indbetalt/overført senest mandag den 15. november 2021
Men gør det nu hellere med det
samme – mens du husker det!!!
Hvad får jeg for kontingentet?
Kontingentet sikrer dig fortsat
medlemskab af foreningen By og Land Halsnæs med følgende fordele:
i landsforeningens
fællesarrangementer – ofte til reduceret pris! (se www.byogland.dk)
Dit medlemskab er med til at
styrke foreningens formål, og vi opfordrer til, at så mange medlemmer som
muligt
deltager aktivt i den faktiske
udmøntning deraf – ved at møde frem til foreningens arrangementer, ved at
skrive eller maile
forslag, kritik osv.: byogland.halsnaes@gmail.com
Bestyrelsen har efter
generalforsamlingen foreløbig konstitueret sig således:
Ole Poulsen formand, Leif
Normann Jeppesen, kasserer og sekretær, Ole Mørkegaard, Ilse Jeppesen, Bengt
Sørensen, Jørgen Lassen, Søren Torrense Hansen og suppleant: Katrine Westby.
Søren Torrense Hansen har
efterfølgende bedt sig fritaget for hvervet, og i stedet indtræder således
suppleanten Katrine Westby.
Følg også foreningen på www.byogland-halsnaes.dk.
Referatet og beretningen
vedlægges som bilag til denne mail.
Endvidere vedlægges Anja
Rosengreens oplæg og resultatet af gruppearbejdet på generalforsamlingen samt
hovedpunkter fra plaketteoverrækkelsen.
Venlig hilsen fra By og Land Halsnæs
Referat af generalforsamling 2021 Beretning på generalforsamling 2021 Gruppearbejde - oplæg af Anja Rosengreen Plaketteoverrækkelsen
INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING
Torsdag
den 7. oktober 2021 kl. 18:30 i
Medborgerhuset, Nørregade 61, Hundested.
Efter generalforsamlingen har viceborgmester og formand for udvalget for miljø og teknik Anja Rosengreen takket ja til vores invitation
til at komme med et oplæg omkring intentionerne i forslaget til den ny kommuneplan for Halsnæs. Se nærmere nedenfor.
DAGSORDEN for generalforsamlingen:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Godkendelse af dagsorden – herunder behandling af 2
års ordinære generalforsamlinger under et som følge af corona-pandemien.
4. Bestyrelsens beretning v/formand Ole Poulsen.
5. Fremlæggelse af revideret regnskab og status for 2019
og 2020 v/kasserer Leif N. Jeppesen.
6. Fremlæggelse af budget for 2021 og 2022, herunder
fastsættelse af kontingent v/Leif N. Jeppesen.
7. Behandling af indkomne forslag (skal være formanden
skriftligt i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen).
8. Valg af:
Bestyrelsesmedlemmer:
Alle medlemmer er på valg, da
generalforsamlingen for 2020 blev aflyst.
·
Bengt Sørensen
(villig til genvalg)
·
Ilse Jeppesen (villig
til genvalg)
·
Leif Jeppesen (villig
til genvalg)
·
Ole Poulsen (villig til genvalg)
·
Hans Christian Holten (ønsker ikke genvalg)
·
Jørgen Lassen (villig til genvalg)
·
Ole Mørkegård (villig til genvalg)
Suppleanter:
·
Katrine Westby (villig til genvalg)
·
Kirsten Sommer
9. Valg af revisor: Jørn Møller (villig til
genvalg)
Valg af revisorsuppleant:
Kirsten Møller (villig til genvalg)
10. Eventuelt.
I forbindelse med generalforsamlingen byder foreningen på
øl, vin og vand og snacks.
Foreningen lægger op til en uformel
snak med medlemmerne om foreningens aktiviteter i fremtiden, på baggrund af
oplæg fra Anja Rosengreen, herunder:
•
Ny kommuneplan fra 2021
•
Arkitekturpolitik i kommunen
•
Byggeri på Nordmolen i Hundested - Arctic Center
•
Udviklingen i kommunens havne i Hundested, Frederiksværk og Lynæs
Uddrag fra Byrådets dagsorden 16/9
2021om Arctic center på Nordmolen, Hundested
Halsnæs Kommune købte i december 2020 Nordmolen i Hundested af Hundested
Havn for at realisere en arktisk attraktion på stedet. Denne sag beskriver det
forarbejde, der sættes i gang for at få vurderet potentialet og få udarbejdet
et materiale, der kan bruges som udgangspunkt for det videre arbejde, herunder
fundraising.
Direktionen indstiller, at Byrådet godkender
•
De fire overordnede analysespor.
•
Forslag til organisering af projektet.
•
At der oprettes en særskilt pulje i 2021-2025 finansieret af den allerede
afsatte budgetramme til realisering af projekter i Hundested, der udspringer af
Råt og Autentisk Hundested - Udviklingsplan og ARCTIC opstart og udvikling af
Hundested jf. tabel i økonomiafsnittet.
Uddrag fra referat af udvalget for
miljø og teknik den 25/8 2021: Forslag til kommuneplan 2021:
Forslag til kommuneplan 2021 fremlægges til vedtagelse. Sagsteknisk er
ændringsforslagene behandlet i syv separate dagsordenspunkter, hvortil der
henvises.
Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter, at
•
tage vedtagelsesprocessen til efterretning
•
træffe beslutningerne under de enkelte temasager, og
•
der ikke udarbejdes en miljøvurdering af Kommuneplan 2021.
Se nærmere på kommunens hjemmeside:
Arctic Center:
Kommuneplan 2021:
Kære medlemmer.
Hermed en lille forårshilsen fra By og Land Halsnæs med
følgende punkter:
Vi håber i alle er ved godt mod og helbred, og hører gerne
en tilbagemelding, hvis i har kommentarer og spørgsmål til følgende:
Kontingentbetaling:
Da vi aflyste generalforsamlingen 2020 pga. corona, blev der
ikke opkrævet kontingent for 2020. Bestyrelsen vurderede, at bankbeholdningen
kunne dække de faste udgifter for det kommende år, og at aktivitetsniveauet
formentlig ville være begrænset – og det viste sig jo desværre rigtigt.
Halvdelen af jerres kontingent dækker foreningens
medlemskontingent til landsforeningen og dermed udsendelsen af bladet By og
Land 4 gange årligt til jer alle, og dette kontingent har foreningen nu
forudbetalt for 2021.
Derfor har vi allerede nu brug for en kontingentbetaling for
2021. Vi beder jer derfor om at bevare medlemskabet af
foreningen ved at indbetale kontingent
for (2020 og) 2021 forlods med 250 kr. – indtil vi kan afholde generalforsamling for 2021.
Kontingentet bedes indbetalt inden 1. april 2021 således:
Generalforsamling 2021:
Bestyrelsen er indstillet på at fravige vedtægterne og
udsætte generalforsamlingen indtil sensommeren, hvor vi håber, at
forsamlingsforbuddet er lempet, så vi kan afholde en fysisk generalforsamling.
Hvis i har indvendinger imod dette, og har forslag til at afholde
generalforsamling på en anden måde, så meld tilbage herom.
Ny formand.
Den tidligere formand, Jørgen Lassen, ønskede sidste år af
helbredsgrunde at ophøre med formandskabet.
Bestyrelsen har i stedet nu konstitueret sig med Ole Poulsen
som formand, indtil en ny bestyrelse er valgt efter generalforsamlingen 2021.
Krudthuset, Krudtværksalléen 15B, Frederiksværk.
Bestyrelsen har behandlet sagen om boligbyggeri på
Nordhavnen i Hundested og har besluttet, at foreningen vil foreslå kommunen, at
arealet anvendes til offentlige formål i stedet for boligbyggeri.
På den måde kan arealet anvendes i fællesskabets
interesse. Se nærmere om foreningens holdning HER!
GENERALFORSAMLINGEN 2019
Torsdag den 28. marts 2019 kl. 19:30
Kontingenter 2018:
Almindeligt
medlemskab: 200 kr.
Medlemskab
– samboende: 300 kr.
Firmamedlemskab:
500 kr.
Ved indmeldelse efter 1. juli 2018 betales kun halvt kontingent.
Kontingentet betales til:
Reg.nr.: 1551 – kontonr.: 2457385, eller
MobilePay til tlf.: 25744417
Underskriftindsamling vedrørende strandbeskyttelseslinjer i Lynæs - se også Foreningens facebookside
Del, del! Skriv under nu:
BEVAR STRANDBESKYTTELSEN I LYNÆS
Du kan skrive under her:
https://www.skrivunder.net/bevar_strandbeskyttelsen_i_lynaes
Foreningen By og Land Halsnæs og Danmarks Naturfredningsforening Halsnæs har taget initiativ til en underskriftsindsamling imod Halsnæs Kommunes forslag om at ophæve strandbeskyttelsen i Lynæs.
Brug dit netværk til at udbrede kendskabet til underskriftsindsamlingen, og få så mange som muligt til at skrive under så hurtigt som muligt.
Danmarks smukke strande er et særkende. Derfor har strandene igennem generationer nydt en særlig beskyttelse. Den frie, uhindrede og lige adgang til vores strande skal bevares, så de vedbliver at være en unik naturoplevelse, som alle kan få gavn af.
Strandbeskyttelsen er et nationalt anliggende i Danmark, som hele den danske befolkning har interesse i, og derfor skal afgørelse om eventuelle dispensationer også træffes på nationalt plan af statslige myndigheder.
Halsnæs Kommunes Udvalg for Miljø og Plan skal tage stilling til sagen den 11-04-2018 og Byrådet skal tage stilling til sagen den 26-04-2018. Hvis kommunen ønsker strandbeskyttelsen i Lynæs ophævet, kan der ansøges herom til miljø- og fødevareministeren inden den 01-06-2018.
By og Land Halsnæs valgte i år at fokusere på et klassisk
sommerhusområde i Liseleje. Klitrose er opført i 1913,
og er sammen med de to nabohuse tegnet af arkitekt Olrik
Huset er et godt eksempel på den oprindelige sommerhusbebyggelse i Hyllingebjerg- området. Huset står tilsyneladende næsten som ved opførelsen i 1913 og afspejler meget fint den sommerhuskultur, som opstod i Danmark før sommerhusbyggeriet blev industrialiseret og ensartet. Huset er opført og fastholdt i en meget individualistisk og legende stil, hvor der er lagt stort vægt på husets ydre fremtræden, uden at det på nogen måde bliver pompøst eller prangende. Huset er med sin beskedne skala og ydmyge materialevalg et godt udtryk for en demokratisk tilgang og drømmen om at være i pagt med naturen. Med sin synlige beliggenhed i haven, uden afskærmende plankeværker, bidrager bygningen generøst til de forbipasserendes oplevelse.
Hvordan skal Hundested Havns nordmole udvikles? Her er kommunens vision, at der giver plads til et 7 etagers højhus på op til 22 meter.
Foreningens bestyrelse er modstandere heraf, men opfordrer til, at medlemmerne giver deres mening til kende - gennem en underskriftsindsamling MOD højhuset!
Se bestyrelsens begrundelser HER!
Hundested Havn er en erhvervsvirksomhed, der ikke lægger skjul på, at formålet er udvikling af havnen og derigennem at tjene penge - herunder ved boligbyggeri med og uden boligpligt.
Det er foreningens opfattelse, at såvel borgerne som kommunen bør have stor medindflydelse på, hvordan havnen udvikler sig - det bør ikke udelukkende være økonomiske interesser, der styrer dette!
By og Land Halsnæs: Vandreture i 2016:
Nu har By og Land Halsnæs planlagt yderligere 4 vandreture i 2016. Alle interesserede er velkomne og det er gratis at deltage. Turene starter kl. 13 og varer til ca. 15.
SKOVBAKKEN - SØNDAG DEN 24-04-2016
Start ved hjørnet af Skovbakkevej og Ahornvej.
Hanna Haslund Christiansen, Helen Løbner Hansen og Jørgen Tved fortæller om
Skovbakken i gamle dage og om kvarterets udvikling. Bidrag fra deltagerne er
også velkomne. Undervejs vises billeder.
Efter vandreturen går vi i Café Karl E i Nørregade 22, hvor vi kan købe drikkelse
og kage m.v. Og snakken kan gå videre.
Der er oprettet en begivenhed på Facebook om turen på Skovbakken, hvor man
kan tilmelde sig. Det er IKKE en betingelse for deltagelse, at man tilmelder
sig på forhånd, men det er jo meget rart at vide hvor mange der kommer. Se
begivenheden her:
https://www.facebook.com/events/928892780520724/
ERINDRINGSCAFÉ OM SKOVBAKKEN
Som opvarmning til denne byvandring afholdt foreningen "erindringsaften" tirsdag
den 05-04-2016, kl. 19 i Cafe Karl E. Erindringscaféen arbejder sammen med Industrimuseet
Frederiks Værk, som bl.a. har en række gamle fotografier, hvor der er brug for
hjælp til identifikation af personer, steder og tid m.v.
Se
begivenheden her:
https://www.facebook.com/events/730842987015351/
ARRESØDAL - SØNDAG DEN 12-06-2016 - OBS: Udsat til søndag den 7. august 2016.
Vi går en tur i Arresødal, hvor historien fortælles; om Præstekorset,
etableringen af kanalen, Agatslibemøllen, hovedgården, Raketkorpset,
Krudthuset, kunstneren Lundbye, observatoriet, Arresødallejren, fiskeriet i
Arresøen, Frederikke og naturen.
Hvis vejret tillader det forlænges turen med ¾ time til frokost i det
grønne.
KIKHAVN - SØNDAG DEN 21-08-2016
Vi går tur i Kikhavn, hører om landsbyens historie som fiskerleje og
rekreativt område. Udvalgte huse gennemgås mere udførligt.
Hvis vejret tillader det forlænges turen med ¾ time til frokost i det
grønne.
ST KARLSMINDE - SEPTEMBER 2016. Datoen fastsættes senere.
Historien om St. Karlsmindes forvandling fra husmandssteder til
villakvarter fortælles. Vi skal også høre om de mange beslægtede familier der
boede der.
Foreningen har oprettet sin egen gruppe på Facebook, hvor det er muligt at følge aktiviteterne og komme med ideer og forslag. Det er muligt at se siden selv om I ikke har oprettet egen profil på Facebook. Se siden HER: https://www.facebook.com/groups/ByogLandHalsnaes/?fref=ts